Månedsarkiv: april 2018

#23 Glasvinge (Katrine Engberg)

Glasvinge

Tredje bind i serien om de to politiassistenter Jeppe Kørner og Anette Werner – denne gang med Anette på barsel. God underholdning og hyggeligt med en roman, der foregår nærmest lige om hjørnet :o)

Kort om bogen fra mofibo.com:
Lørdag den 14. oktober. Rigshospitalets Hjertemedicinske Afdeling.
 Sygeplejersken fylder engangssprøjten med en overdosis af hjertemedicinen Ajmelin og injicerer det i en ældre, besværlig mandlig patient.
 Mandag seks dage tidligere. Et avisbud finder liget af en nøgen kvinde i et springvand på Strøget. Hun har snitsår på halsen, håndleddene og i lysken. Hvorfor skulle kvinden dø en så lidelsesfuld død?

Politiassistent Jeppe Kørner bliver sat på sagen uden sin vanlige makker. Anette Werner er nemlig på barsel. Eller det vil sige … ikke helt. Efterforskningen fører dem ind i sundhedssystemet, blandt patienter og behandlere, mennesker med enorm empati, sensible sjæle og store ambitioner.

Imens burde Esther de Laurenti være i færd med at skrive sin roman, men hun lider af tungsind og skriveblokering. Det bliver ikke bedre af, at hendes ven og bofælle, Gregers, bliver indlagt på Riget. Skal han dø?

Da ugen er omme, og datoen viser lørdag den 14. oktober, falder brikkerne i en tragisk og kompliceret sag på plads i en hæsblæsende finale. Og det hele ender ikke godt.

#22 Blodmåne (Katrine Engberg)

Blodmåne

Andet bind i serien om de to politiassistenter og deres jagt på en ny morder i de københavnske gader :oO

Kort om bogen fra mofibo.com:
Det er isvinter i København. Politiassistent Jeppe Kørner er netop vendt hjem fra en lang rejse med fornyet livsmod i bagagen. Men feriestemningen fordamper hurtigt, da en mand bliver fundet død i en snedrive i Ørstedsparken. Politiet tror, at det drejer sig om en hjemløs, der er frosset ihjel, men det viser sig at være et bestialsk mord på en helt anden og langt mere kendt person.
Tingene er ikke altid, som de ser ud. Det ved Esther de Laurenti, pensionist og snushane, bedre end nogen anden. Hun går politiassistent Jeppe Kørner og Anette Werner i bedene og begynder sin egen efterforskning. I en sag, der involverer Jeppes bedste ven, bristede drømme, radioprogrammer og et yderst raffineret mordvåben.

#21 Krokodillevogteren (Katrine Engberg)

Krokodillevogteren

Første bind i Engbergs serie om de to kriminalbetjente Jeppe og Anette, der er på jagt efter en meget udspekuleret morder.

Kort om bogen fra mofibo.com:
Spændende dansk krimi med et kompliceret og snedigt udtænkt plot.
En tidlig morgen i en ejendom i indre København bevæger folkepensionist Gregers Hermansen sig forsigtigt ned ad trapperne med sin skraldepose. Hos underboen står en dør på klem, og uheldigvis falder Gregers ind i lejligheden, da han vil støtte sig til karmen. Da han kommer til sig selv, opdager han, at han ligger oven på liget af en ung kvinde. Det bliver en sag for kriminalbetjent Jeppe Kørner og hans kollega Anette Werner.

Katrine Engberg debuterer som krimiforfatter med “Krokodillevogteren”.

#20 Heksedrengen (Lone Theils)

Heksedrengen

Ok, men ikke helt så medrivende som de tidligere bøger i serien – eller også er min koncentrationsevne bare nedsat pga. frustrationer over mit brækkede ben ;o)

Kort om bogen fra mofibo.com:
En mand findes bestialsk myrdet på en kirkegård. Kort efter findes det maltrakterede lig af en lille dreng. London-korrespondent Nora Sand har mistanke om, at begge mord har forbindelse til en celeber skilsmissesag mellem en dansk reality-stjerne og en russisk oligark, der slås om forældremyndigheden over deres søn. Men har Nora for en gangs skyld gabt over mere, end hun kan klare? Jagten på sandheden bringer hende ud i de allermørkeste afkroge af London, dér hvor sort magi hersker. Tredje bog i Lone Theils’ serie om den danske journalist Nora Sand.