Tag-arkiv: Cormoran Strike-serien

#28 Ondskabens høst (Robert Galbraith)

Ondskabens høst

Mmm… synes ikke, denne var helt så god som de forrige to bind i historien om Cormoran og Robin – men stadig fin underholdning :o)

Kort om bogen fra mofibo.com:
Ondskabens høst er tredje bind i den anmelderroste serie om privatdetektiven Cormoran Strike og hans kvikke assistent Robin Ellacott. En djævelsk velkonstrueret kriminalroman med stadig nye forviklinger og samtidig en medrivende historie om en mand og en kvinde, der står ved en skillevej i deres personlige og professionelle liv. Romanen er skrevet af J.K. Rowling under pseudonymet Robert Galbraith. J.K. Rowling er forfatter til Harry Potter- serien og Den tomme plads.

#25 Silkeorm (Robert Galbraith)

Silkeorm

Andet bind af J.K. Rowlings historie om Cormoran Strike, som altid fremstilles som enorm.. men enten er englænderne meget mindre, end jeg husker, eller også er der gået noget galt i oversattelsen, for 1,88 m.. det er da ikke specielt højt, er det??

Anyway, spændende – og for mig overraskende – plot…

Kort om bogen fra mofibo.com:
Da romanforfatteren Owen Quine forsvinder, ringer hans kone til privatdetektiven Cormoran Strike. I begyndelsen tror hun blot, at han er stukket af for sig selv et par dage – som han har gjort før – og hun beder Strike om at finde ham og hente ham hjem igen.

Efterhånden som Strike efterforsker sagen, bliver det klart, at der ligger mere bag Quines forsvinden, end hans kone tror. Romanforfatteren har netop lagt sidste hånd på et manuskript, der rummer giftige portrætter af stort set alle, han kender. Hvis romanen blev udgivet, ville den ødelægge adskillige liv, så der er mange, der har god grund til at ville gøre ham tavs.

Da Quine findes myrdet under bizarre omstændigheder, bliver det en kamp mod uret for at forstå den brutale morders motiver – en morder, der ikke ligner nogen anden, Strike nogensinde har været ude for …

SILKEORM er en åndeløst spændende kriminalroman med uventede forviklinger og overraskelser på hver eneste side. Bogen er bind to i den anmelderroste serie med Cormoran Strike og hans energiske, unge assistent Robin Ellacott.

#24 Gøgens kalden (Robert Galbraith)

Gøgens kalden

Har faktisk allerede tidligere læst denne, men da jeg besluttede, jeg gerne ville læse de øvrige bind i serien og overhovedet ikke kunne huske, hvad denne handlede om, tjah, så blev den læst igen.. og var faktisk ret godt underholdt :o)

Kort om bogen fra mofibo.com:
Da en smuk model findes død under en snedækket balkon i det mondæne London-kvarter Mayfair, antager politiet hurtigt, at der er tale om selvmord. Men hendes bror har sine tvivl, og derfor hyrer han privatdetektiven Cormoran Strike til at undersøge sagen nærmere.
Strike er krigsveteran med både fysiske og psykiske men, og hans liv ligger i ruiner. Sagen redder i sidste øjeblik hans økonomi, men ikke uden personlige omkostninger: Jo dybere han dykker ned i den unge piges komplicerede verden, jo mere lukker sagen sig om ham – en sag, der viser sig at bringe Strike i den største fare …

Gøgens kalden er en elegant krimi, der gennemsyres af Londons stemningsfulde, farverige miljøer, fra Mayfairs stille gader til pubberne i East End og det hektiske liv i Soho.

Første bind i serien om privatdetektiven Cormoran Strike af Robert Galbraith – pseudonym for J.K. Rowling.