Tag-arkiv: Kate Burkholder-serien

#30 De ugudelige (Linda Castillo)

Kort om bogen fra mofibo.com:
De ugudelige er den ottende bog i Castillos fascinerende serie med den tidligere amishpige og nuværende politichef Kate Burkholder som hovedperson.

Politichef Kate Burkholder bliver kaldt til et politidistrikt langt ude på landet. Her ønsker man hendes hjælp i en eskalerende situation i et isoleret amishsamfund, hvor man har fundet liget af en ung pige. Det lokale politi er ude af stand til at trænge igennem den mur af tavshed, amishsamfundet møder dem med. Sheriffen beder Kate om at arbejde undercover og infiltrere samfundet forklædt som amishkvinde.

Kates kæreste, politiefterforsker John Tomasetti, er langt fra begejstret for ideen, velvidende at Kate ikke har erfaring med undercover-opgaver, og at hun dårligt vil kunne få hjælp, hvis hun skulle få brug for det.
Alligevel tager Kate afsted, og det lykkes hende at infiltrere det lille amishsamfund, hvor hun opdager en verden bygget på hemmeligheder og løgne, samt en række chokerende forbrydelser. Men hun er fuldstændig alene og må i sidste ende kæmpe for at slippe væk med livet i behold.

#29 Efter stormen (Linda Castillo)

Kort om bogen fra mofibo.com:
Efter en tornados rasen i den lille flække Painters Mill i Ohio, USA, dukker der menneskeknogler frem mellem resterne af en gammel lade. Politichef Kate Burkholder får tildelt den tvivlsomme opgave det er at få knoglerne identificeret. Knoglerne har ligget længe og viser sig at være nøglen til en 30 år gammel sag, som fører Kate Burkholder langt ind i det amishsamfund, hun engang tilhørte. Da Kate selv bliver truet på livet og angribes der, hvor hun er allermest sårbar, bliver det tydeligt, at nogen i den ellers venlige og fredselskende sekt ønsker, at hun skal stoppe sin
efterforskning – og de er villige til at gå langt for definitivt at begrave fortidens synder.