Mais boghylde

Hvor jeg skriver lidt om de bøger, jeg læser og hører, og de puslespil jeg pusler :o)

Bøger læst eller hørt i 2021

đź“š#63 Firefly Lane (Kristin Hannah)

Denne bog gik lige i hjertet på mig, måske også fordi (spoiler alert) den rammer lige i solar plexus med den ene hovedpersons sygdom, som jeg jo desværre også er ramt af.. Suk..

Om bogen fra mofibo.com:
Sommeren 1973 er ved at gå på hæld, da Kate Mularkey og Tully Hart møder hinanden. På overfladen er de hinandens modsætninger, men et stærkt venskab vokser frem, og snart er de to uadskillelige.

De næste tre årtier er de hinandens faste holdepunkt i tilværelsen. Sammen kan de klare alt. Men bedst som de tror, at de har været det hele igennem, river én fatal beslutning dem fra hinanden og sætter både deres mod og venskab på en umulig prøve.

Firefly Lane er en rørende hyldest til venskabets ubrydelige bånd. En fortælling om løfter og troskab, om hemmeligheder og forræderi og om den ene person, der altid kender ens dybeste hemmeligheder og inderste ønsker.

Firefly Lane er blevet filmatiseret af Netflix, hvor den kan ses som tv-serie.

Pressen skriver: 

»Fantastisk medrivende og storslået fortælling om et livslangt venskab, svigt og kærlighed.«
– Lektørudtalelse