Mais boghylde

Hvor jeg skriver lidt om de bøger, jeg læser og hører, og de puslespil jeg pusler :o)

Bøger læst eller hørt i 2022

📚#28 Skjult identitet (Lee Child)

OK, sĂĄ skal jeg vist holde pause i serien om Jack Reacher. Tredje bind – og de begynder sgu at minde lidt for meget om hinanden… Stærk macho x-armymand redder smuk ung kvinde fra væmmelige mænd. Aaaarh.. Men jeg skal nok vende stærkt tilbage, for der er jo 20+ bind i serien endnu, og jeg har lige opdaget, at den nu ogsĂĄ kan ses som TV serie!

Om bogen fra mofibo.com:
Den forhenværende militærpolitimand Jack Reacher har isoleret sig i Key West, hvor han bruger dagene på at udgrave svømmepøle. Her opsøges han af privatdetektiven Costello, der er på udkig efter ham. For ikke at komme i vanskeligheder undlader Reacher at afsløre sin identitet. Da han senere finder Costello myrdet, bliver han klar over, at han må se at komme væk i en fart.

Mordet på Costello igangsætter nogle spørgsmål hos Reacher: Hvem er Costellos arbejdsgiver – den gådefulde mrs. Jacob? Og hvorfor er hun så opsat på at finde ham? Samtidig i New York er en enhåndet mand ved navn Hook Hobie i gang med at lænse en forretningsmands virksomhed for alle værdier.

Efterhånden som Reacher optrevler sagen, står det klart, at der spilles med høj indsats. Han er ikke den eneste, der ønsker at finde mrs. Jacob, og hans undersøgelse af sagen viser sig at blive et spørgsmål om liv eller død. Sidst, men ikke mindst bliver Reacher konfronteret med sin fortid, og den konfrontation bliver afgørende for hans videre skæbne.