Jeg har for nylig meldt mig ind i Litfix Læseklubben på Facebook for at få lidt anderledes inspiration til min (meget lange) læseliste. Januars bog var Meter i sekundet (som jeg i øvrigt også har hørt flere tale om), og konceptet var at læse ca. 20-30 sider hver dag, som så kunne diskuteres med de andre i gruppen. Og jeg kom i mål, selvom det til tider holdt lidt hårdt, for jeg havde det meget af tiden en kende svært med bogen. Der var virkelig herlige og sjove beskrivelser – og så var der mig, mig, mig.. og mig.. Oh well.. Men nu er jeg spændt på bogen i februar 😃

Om bogen fra mofibo.com:
Et ungt par bosætter sig på en højskole i Vestjylland med deres lille barn. De træder ind i en verden af fællessang, økolærere og en stærk vilje til lokalsamfundet. Han er lærer på skolen, og hun er med som påhæng. Teoretisk set vil hun gerne fællesskabet, men kommer alligevel til at skrive anti-højskolesange med en af de andre påhæng. Det bliver blandt andet til Slagsang for påhæng og Sommersang uden sol og en salme, en vuggesang, en drukvise. Langt hen ad vejen vil hun også gerne integreres i lokalsamfundet, men hun kommer skævt ind i de sociale sammenhænge, hun kan ikke rigtig afkode den vestjyske samtaleform, de korte sætninger og lange pauser.

Stine Pilgaard tager tråden op fra ‘Min mor siger’ og ‘Lejlighedssange’ med denne stærkt humoristiske, kloge og kærlighedsfulde roman om en ung kvinde, der flytter til Vestjylland med en stærk vilje til højskolelivets fællesskab, men alligevel kommer til at skrive slagsange i smug. 

Stine Pilgaard, født 1984, er uddannet fra Forfatterskolen og Københavns Universitet. Hun fik et stort anmelder- og publikumgennembrud med debutromanen ‘Min mor siger’ (2012), som blev nomineret til DR Romanprisen, og som hun modtog debutantprisen Bodil og Jørgen Munch-Christensens Kulturlegat for. I 2015 fulgte hun succesen op med romanen ‘Lejlighedssange’, som også talte til et stort publikum, modtog Bibliotekernes Forfatterpris (2016) og var nomineret til Læsernes Bogpris (2016).