Tag-arkiv: Anna Grue

#21 Et spørgsmål om penge (Anna Grue)

Femte bind i serien om den skaldede detektiv Dan Sommerdahl og hans venner på politistationen i Christianssund.

Kort om bogen fra mofibo.com:
En hovedrig playboy findes knivdræbt i sit entreprenørfirma, der er ved at blive renoveret. Det viser sig hurtigt, at morderen skal findes i den snævre kreds, der har nøgle til byggepladsen. Flere af dem – fra firmaets direktør og mellemlederne til de håndværkere, der står for arbejdet – har haft særdeles gode grunde til at slå Peter Münster-Smith ihjel.

Efterforskningen giver såvel Christianssund Politi som privatdetektiven Dan Sommerdahl indblik i en verden fyldt med kokain, dyre ure og masser af smukke kvinder. Skal motivet findes blandt den dødes damebekendtskaber, eller er det hele i virkeligheden … et spørgsmål om penge?

#20 Den skaldede detektiv (Anna Grue)

Fjerde bind i serien om Dan Sommerdahl. OK underholdning her i Corona-tiden, selvom jeg fandt denne historie lidt “søgt”..

Kort om bogen fra mofibo.com:
16 år og 27 dage. Så gammel var Rolf Harskov, da han blev ramt af et tog og døde. Rolfs lillesøster Gry havde nået præcis samme alder, da hun to år senere sniffede kokain iblandet en dødelig dosis rottegift. Tilfældigt, siger politiet. Det er Rolf og Grys forældre uenige i. De er sikre på, at de to dødsfald var mord, og at sammenfaldet i børnenes alder har en betydning. Nu er deres yngste barn, Malthe, ved at nærme sig den alder, der blev fatal for hans søskende. Forældrene kontakter Dan Sommerdahl og bønfalder ham om at finde morderen, før det er for sent. Det bliver en lang og indviklet opklaring, og da det omsider går op for den skaldede detektiv, hvordan tingene hænger sammen, er drengen taget på Roskilde Festival med sine venner. Dan har kun et par døgn til at finde Malthe i menneskemylderet. Blandt 70.000 feststemte unge – og en morder, der vil teenagedrengen til livs.